Fagligt stærk informationssikkerhedskonsulent til Beskæftigelses- Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Har du solid erfaring med informationssikkerhed, ISO 27001 og implementering af ISMS i praksis?
Er du motiveret af at implementere informationssikkerhed i store komplekse organisationer?
Trives du med at omsætte standarder og sikkerhedskrav til konkrete processer, kontroller og arbejdsgange i organisationen?
Så er du måske den profil, vi søger.
Om stillingen
Vi søger en fagligt stærk informationssikkerhedskonsulent, der kan forankre ISMS i forvaltningen og understøtte forvaltningens mål om at have en risikobaseret, operationel og moden tilgang til informationssikkerhed.
Vi har allerede udarbejdet flere politikker og rammer, men mangler en profil, som kan være med til at implementere, operationalisere og forankre informationssikkerheden i organisationen. Derfor søger vi en ikke blot en medarbejder til koordinering af informationssikkerhed, men en drivkraft, der kan omsætte vores ambitioner om et operationelt ISMS til en løsning, der på sigt gennemsyrer hele organisationen og opfylder kravene til reel organisatorisk praksis.
Forvaltningen arbejder selv med et ISMS, men du vil også blive en del af et tværgående ISMS-projekt i Københavns Kommune, hvor rammerne er lagt af kommunens CISO-funktion. Her skal du bidrage til at udvikle og implementere fælles standarder og løsninger på tværs af kommunen.
Som erfaren informationssikkerhedskonsulent bliver du også en vigtig faglig sparringspartner for ledere, medarbejdere og systemejere ift. informationssikkerhed, og hvordan forskellige krav til informationssikkerhed kan omsættes til anvendelige løsninger i praksis. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både IT, fagområder og eksterne leverandører i en organisation med mange interessenter og høj samfundsmæssig betydning.
Dine opgaver
I tæt samarbejde med dine kolleger kommer du til at arbejde med både udvikling, implementering og drift af informationssikkerhedsarbejdet, herunder
- implementere og videreudvikle organisationens ISMS med afsæt i ISO 27001, så det bliver en levende og operationel del af organisationen
- omsætte standarder og lovkrav, til foranstaltninger, anvendelige processer og arbejdsgange, der understøtter forretningen
- udarbejde, implementere og vedligeholde politikker, retningslinjer og styringsdokumenter, der sikrer klarhed og overholdelse af gældende krav
- planlægge og gennemføre risikovurderinger samt vedligeholde risikoregistre, for at sikre en proaktiv tilgang til informationssikkerhed
- understøtte arbejdet med compliance og regulatoriske krav, herunder NIS2 samt at understøtte organisationens arbejde med at leve op til gældende standarder
- rådgive og vejlede direktion, ledere, systemejere og medarbejdere om informationssikkerhed, så de kan integrere sikkerhed i deres daglige arbejde
- håndtere og følge op på sikkerhedshændelser, audits og complianceaktiviteter for at sikre kontinuerlig forbedring
- koordinere samarbejdet med IT, leverandører og øvrige interessenter, for at skabe en fælles forståelse og tilgang til informationssikkerhed
- bidrage til den fortsatte modning af informationssikkerheden i organisationen, ved at identificere og implementere best praksis
Om dig
Du skal være indstillet på at arbejde med en større organisatorisk forandring, og derfor er det vigtigt, at du trives med at være opsøgende og skabe gode relationer i organisationen. Det kræver, at du også formår at lytte og forstå organisations behov, og arbejder aktivt med meningsskabelse i dialog med medarbejdere og ledere. Vi forestiller os, at du
- har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.merc., cand.it., cand.scient. i informationssikkerhed eller lignende
- har flere års praktisk erfaring med informationssikkerhed og ISMS i større organisationer
- har erfaring med implementering og drift af ISO 27001/2/5-baserede styringssystemer
- har erfaring med risikovurderinger, kontroller og compliancearbejde
- kan omsætte komplekse krav til konkrete og anvendelige løsninger
- arbejder struktureret og metodisk
- er analytisk stærk og har blik for både detaljer og sammenhænge
- kommunikerer klart og tydeligt, både mundtligt og skriftligt
- trives med samarbejde på tværs af organisationen og kan skabe gode relationer
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en offentlig eller politisk styret organisation, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder
Hos os får du mulighed for at arbejde med informationssikkerhed i en organisation med komplekse og samfundskritiske opgaver, hvor der er fokus på at styrke og modne sikkerhedsarbejdet.
Du bliver ansat i Kontor for Digitalisering med ca. 50 medarbejdere fordelt på fem teams, herunder Team Sikkerhed, hvor informationssikkerhed er forankret. I Team Sikkerhed får du syv kolleger, som sammen med dig arbejder med at sikrer, at forvaltningen overholder krav til informationssikkerhed, GDPR og databehandleraftaler samt fører tilsyn med leverandørers efterlevelse af gældende regler og sikkerhedsstandarder
Vi tilbyder blandt andet
- en fagligt spændende rolle med variation i opgaverne
- mulighed for at præge implementeringen og udviklingen af både forvaltningens og kommunens ISMS
- gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
- fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde
- et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger, hvor der både er tid og plads til faglige drøftelse og grin i løbet af dagen
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og forhandles efter kvalifikationer.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Christian Schultz Albèr på 40 31 21 55 eller chefkonsulent Michaela Dumont Lydiksen på 23 69 67 23.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Søg via linket senest tirsdag den 9. juni 2026
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 25 og 2. samtaler i uge 26. Til 2. samtale vil der indgå en case.
Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
I Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen (BIF) hjælper vi ledige københavnere i job, og vi støtter både ældre ledige og unge i at finde den rette vej til uddannelse. Vi skaber gode rammer for københavnske virksomheder og formidler arbejdskraft til dem. Vi arbejder for, at København er en by, hvor der er plads til alle, og støtter flygtninge og indvandrere i at finde en plads i fællesskabet. Vi er ca. 2.000 medarbejdere i BIF. Vores arbejde omfatter både den nære kontakt med borgere og virksomheder, og politisk arbejde og administration. Vi arbejder målrettet med vores trivsel, og vi har en kultur præget af høj faglighed, hvor der er plads til dine idéer og input.